Reglerne for støj på arbejdspladsen står i en bekendtgørelse fra Arbejdstilsynet. Ifølge bekendtgørelsen må ingen udsættes for støjbelastning over 85 dB(A) eller impulsspidser over 137 dB(C), og ved over 80 dB(A) må arbejdet kun udføres, hvis der stilles høreværn til rådighed. Er der risiko for, at grænserne overskrides, skal arbejdsgiveren måle støjniveauet og bruge resultaterne i arbejdspladsvurderingen (APV). Tallene her stammer fra en sammenskrivning, der ikke er autoriseret. Slå de aktuelle tal op hos Arbejdstilsynet, før du bruger dem over for en arbejdsgiver.
Høj støj og generende støj er to forskellige ting
Når man taler om støj på arbejdspladsen, bliver to slags støj ofte blandet sammen.
- Høj støj er den, bekendtgørelsens tal handler om: en gennemsnitlig støjbelastning og korte, kraftige impulsspidser.
- Generende støj er lyd, der forstyrrer koncentration eller samtale, fx telefoner, kollegaers stemmer eller en ventilator. Den kan være et reelt problem for dem, der sidder med den, men guidens kilder giver ingen tal for den.
Guiden gengiver kun grænserne for høj støj, fordi det er dem, kilderne dækker. Der er ingen kildebelagte tal for generende støj, og man bør ikke gå ud fra, at 80- eller 85-tallet gælder dér. Generende støj kan du alligevel tage op i sikkerhedsgruppen og i APV’en. Er du i tvivl om, hvordan den er omfattet, så spørg Arbejdstilsynet.
Hvad tallene i reglerne faktisk måler
Tallene i dB(A) er ikke bare et øjebliksbillede. Ifølge Lægehåndbogen på Sundhed.dk bruger bekendtgørelsen det energiækvivalente A-vægtede lydtryk, LAeq. Det beskriver den gennemsnitlige støjeksponering over en 8-timers arbejdsdag. Det betyder, at hele dagen tæller, og at det ikke kan afgøres ud fra et enkelt kort udslag på en måler. Impulsspidserne, målt i dB(C), er en separat grænse for de korte, kraftige lyde. Hvad en simpel måling kan og ikke kan, gennemgås i guiden om måling af støj.
Hvad arbejdsgiveren skal gøre, og hvornår
| Situation | Hvad kilderne siger | Hvem handler |
|---|---|---|
| Risiko for at overskride grænserne | Støjniveauet skal måles, og resultaterne bruges i APV | Arbejdsgiveren |
| Over 80 dB(A) | Arbejdet må kun udføres, hvis der stilles høreværn til rådighed | Arbejdsgiveren |
| Over 85 dB(A) eller impulsspidser over 137 dB(C) | Ingen må udsættes for det | Arbejdsgiveren |
| Generende støj | Ingen tal i guidens kilder; kan tages op i APV og sikkerhedsgruppe | Arbejdsgiver og sikkerhedsgruppe |
Høreværn er et værnemiddel, og hvem der har ansvaret for dem, står i guiden om personlige værnemidler. De to mest almindelige typer findes som ørepropper og kapselhøreværn. Ved du ikke, hvor du skal starte, kan værktøjet “Hvilket værnemiddel skal du læse om først?” pege dig i retning af en type. Det erstatter ikke arbejdspladsens risikovurdering.
Et tænkt eksempel: snedkerværkstedet
Eksemplet er sitets eget, og tallene er opfundet for at vise tankegangen. De siger intet om, hvordan et rigtigt værksted ligger. Et lille værksted har tre ansatte. Ved bænksaven har sikkerhedsgruppen fået en måling, der som dagsgennemsnit viser 83 dB(A). Sømpistolen er målt for sig, og spidsværdien ligger under 137 dB(C).
- 83 ligger over 80, så arbejdet må kun udføres, hvis der stilles høreværn til rådighed.
- 83 ligger under 85, så den gennemsnitlige belastning er ikke over den øvre grænse. Det gør ikke sagen afsluttet: det skal også undersøges, om høreværnet faktisk bruges, og om det passer til opgaven.
- Ændrer maskiner eller arbejdsrum sig, er det værd at se på vurderingen igen. Målingen er et udgangspunkt, ikke en engangsattest.
Spørgsmål til sikkerhedsgruppen
Bruger du ikke tallene som sandhed, men som udgangspunkt for en samtale, kan disse spørgsmål bruges til mødet:
- Er der risiko for, at grænserne overskrides nogen steder hos os, og hvem har vurderet det?
- Er støjen målt, hvornår, med hvilken metode og hvilket udstyr, og hvad dækker målingen: en hel arbejdsdag eller et øjeblik?
- Står støj i vores APV, og hvad blev der besluttet på baggrund af den?
- Hvor stilles der høreværn til rådighed, og hvordan sikrer vi, at de bruges rigtigt?
- Hvad gør vi ved kilden, fx maskinen eller rummet, så vi ikke kun er afhængige af høreværn?
- Hvornår tager vi det op igen, hvis maskiner eller opgaver ændrer sig?
Når en arbejdsmiljørådgiver er værd at hente
Mange små virksomheder har ikke målegrej eller erfaring med at aflæse resultater. En arbejdsmiljørådgiver eller bedriftssundhedstjeneste kan være relevant, hvis I er i tvivl om, hvorvidt der er risiko for overskridelse, hvis målinger er uenige, eller hvis en APV peger på støj, uden at I ved, hvad I skal gøre ved den. Bed om en skriftlig beskrivelse af, hvad der er målt, hvor og hvor længe, og hvilken metode der er brugt. Spørg om prisen på forhånd, og hvad den dækker. Guiden nævner ingen udbydere og ingen priser.
Det afhænger af din arbejdsplads og de gældende regler
Guiden er en læsevenlig oversigt, ikke juridisk rådgivning og ikke en vurdering af din hørelse eller dit helbred. Har du symptomer, du sætter i forbindelse med støj, så tal med din læge. Her er, hvad du selv skal tjekke:
- De aktuelle grænser og detaljer skal slås op hos Arbejdstilsynet, fordi sammenskrivningen ikke er autoriseret.
- Kravene til din branche og dine maskiner kan gå videre end det, der står her.
- Er der uenighed, der ikke kan løses internt, eller en konkret sag om erstatning eller arbejdsskade, så kontakt Arbejdstilsynet, din fagforening eller en jurist.
- Om luft og temperatur på kontoret, se krav til indeklima på kontoret.
Spørgsmål om støjreglerne
Gælder grænserne også på et kontor?
Bekendtgørelsen handler om støj i forbindelse med arbejdet, og formuleringen er, at ingen må udsættes for støj over grænserne. Guidens kilder dækker ikke særlige krav til kontorer, hverken til baggrundsstøj eller efterklang. Spørg Arbejdstilsynet, og tag generende støj op i APV’en.
Hvad betyder LAeq?
Det er et gennemsnit af støjen over en 8-timers arbejdsdag, målt med A-vægtning. Altså ikke det højeste udslag, men den samlede belastning.
Kan jeg selv måle støjen på min arbejdsplads?
Du kan måle for at få et fingerpeg og et konkret grundlag at tage til sikkerhedsgruppen med. Det er ikke nødvendigvis en måling, som arbejdsgiveren kan bruge i APV’en. Se guiden om støjmåling for, hvad en simpel måling kan bruges til.
Hvad gør jeg, hvis arbejdsgiveren ikke vil måle?
Start i sikkerhedsgruppen og bed om, at spørgsmålet kommer på dagsordenen og ind i APV’en. Arbejdstilsynet skriver, at arbejdsgiveren skal måle, hvis der er risiko for overskridelse. Hjælper det ikke, kan du kontakte Arbejdstilsynet.