Krav til indeklima på kontoret findes tydeligst for temperaturen: ifølge Arbejdstilsynet må temperaturen ved stillesiddende arbejde ikke overstige 25 grader og skal være over 18 grader. Ansvaret for at vurdere indeklimaet ligger hos arbejdsgiveren. Til luft og ventilation angiver guiden ingen fast tallimit. Her er det arbejdsgiverens vurdering og Arbejdstilsynets vejledninger, der er stedet at begynde.
Hvad er krav, og hvad er anbefaling?
Tre kilder bærer guiden, og de siger ikke det samme om alt.
- Krav (temperatur): Arbejdstilsynets side om et sundt indeklima nævner de to grænser for stillesiddende arbejde, altså maksimalt 25 grader og over 18 grader.
- Anbefaling: Arbejdstilsynets side om arbejdsrum på faste arbejdssteder skriver, at der ved stillesiddende arbejde skal være minimum 18 grader, og «helst» mellem 20 og 22 grader. Ordet «helst» markerer et ønsket niveau og ikke en grænse.
- Måling af luften: Lægehåndbogen skriver, at luftens indhold af kuldioxid måles, når personerne i lokalet er den største forureningskilde. Det er en lægefaglig vejledning, ikke et lovkrav, og siden giver ikke en grænse, du kan bruge som kontorets facit.
De to Arbejdstilsyn-sider formulerer undergrænsen en smule forskelligt («over 18» og «minimum 18»). Bruger du tallet i en samtale på arbejdspladsen, så slå den aktuelle ordlyd op hos Arbejdstilsynet.
Hvem har ansvaret for luften og ventilationen?
Arbejdstilsynet skriver det direkte:
«det er arbejdsgiverens ansvar at vurdere kvaliteten af indeklimaet og at sikre, at rammerne er sunde og komfortable at opholde sig i»
Dine egne målinger kan være et godt udgangspunkt for samtalen. Hvilke krav der gælder til selve ventilationen, står i Arbejdstilsynets vejledning om indeklima og i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning. Begge kan slås op hos Arbejdstilsynet, og guiden gengiver ikke paragraffer eller luftmængder herfra.
Sådan finder du ud af, om problemet er omfattet
Tabellen sorterer de typiske klager efter, hvad kilderne siger, og hvor du bør henvende dig først.
| Problem | Hvad siger kilderne? | Tag det op med |
|---|---|---|
| For varmt eller for koldt | Konkrete temperaturgrænser ved stillesiddende arbejde | Leder og arbejdsmiljørepræsentant |
| Tung eller indelukket luft | Arbejdsgiveren skal vurdere indeklimaet | Arbejdsmiljørepræsentant, APV |
| Mistanke om for lidt luftskifte | CO2 kan måles, når personerne er største kilde; ingen fast kontorgrænse i guidens kilder | Leder med dine noterede målinger |
| Problemet løses ikke | Ansvaret ligger hos arbejdsgiveren | Arbejdstilsynet |
Et tænkt eksempel: varmt kontor om eftermiddagen
Eksemplet er sitets eget og opfundet, tallene er fiktive. På et lille kontor med et rum mod syd klager flere over varmen sidst på dagen. En medarbejder hænger et termometer i arbejdshøjde, væk fra vindue og radiator, og noterer dato, klokkeslæt og placering i flere dage. Aflæsningerne ligger om eftermiddagen flere gange på 26 grader og om morgenen under 25. Notaterne tager hun med til arbejdsmiljørepræsentanten, som tager sagen op med lederen. Her taler man ikke om, hvem der har ret, men om, at stillesiddende arbejde ikke må overstige 25 grader, og om hvordan det bringes under. Løsningen kan være solafskærmning eller anden regulering. Hvilken, afhænger af bygningen.
Måling og udstyr: hvad du ser efter
Et simpelt termometer er nok til temperaturen. Placér det, hvor folk sidder, og noter tidspunkt og sted. Overvejer du en CO2-måler, så tjek, at displayet er let at aflæse for andre end dig selv, og at du kan se udviklingen over dagen. Husk også, at tallet kun siger noget om luftskiftet i rummet. Det fortæller ikke noget om støv, fugt eller andre kilder og ikke noget om dit helbred. Guiden nævner ingen priser eller målere. Se CO2-måling på kontoret: sådan måler du og læser tallet for placering og aflæsning. Arbejder du hjemme, er CO2-måling i hjemmet det rigtige sted. Støv på kontoret behandler støv på arbejdspladsen.
Når guiden slipper, og hvem du så spørger
Guiden dækker kontorarbejde, og den er ikke juridisk rådgivning i konkrete sager.
- Ikke dækket: luftfugtighedsgrænser, luftmængder pr. person og en fast CO2-grænse. Guidens kilder dækker dem ikke.
- Symptomer: Mærker du gener i kroppen, er det en sag for din læge. Guiden vurderer ikke den enkeltes helbred og kan ikke sige, om et målt tal er skadeligt.
- Lokaler og udlejer: Hvem der skal betale for at ændre bygningen, afhænger af jeres lejeforhold og bygning. Kilderne placerer ansvaret for vurderingen hos arbejdsgiveren, men siger intet om aftalerne med en udlejer.
- Uenighed eller gentagne klager: Kontakt Arbejdstilsynet eller en arbejdsmiljørådgiver, som kan vurdere forholdene i lokalerne.
- Skimmel og fugt: Det hører ikke hjemme her. Vælg en rådgiver, der kan se bygningen.
Vil du have overblik over emnet, finder du det under luft og indeklima.
Spørgsmål om indeklima på kontoret
Hvad er den højeste temperatur, der er tilladt på et kontor?
Arbejdstilsynet skriver, at temperaturen ved stillesiddende arbejde ikke må overstige 25 grader. Det gælder stillesiddende arbejde; for andre arbejdsopgaver kan der gælde andre vilkår, som du kan slå op hos Arbejdstilsynet.
Er der en lovpligtig CO2-grænse på kontoret?
Guiden kan ikke dokumentere en. Lægehåndbogen beskriver, at CO2 måles, når personerne er den største forureningskilde, men den side er en lægefaglig vejledning og ikke et lovkrav. Vil du vide, om en grænse gælder dig, så spørg Arbejdstilsynet.
Hvem skal sørge for god luft på kontoret?
Arbejdsgiveren. Arbejdstilsynet skriver, at det er arbejdsgiverens ansvar at vurdere indeklimaet og sikre, at rammerne er sunde og komfortable. Tag det op med din leder eller arbejdsmiljørepræsentant.
Må jeg selv måle temperaturen og luften?
Ja, og noterede målinger gør samtalen mere konkret. De er dog dit eget grundlag, ikke en officiel vurdering, og et tal alene afgør ikke, om kravene er brudt. Det kan en rådgiver eller Arbejdstilsynet hjælpe med.