Start med at finde ud af, hvilken opgave eller maskine støvet kommer fra, og tag det ved kilden: sug på maskinen, så støvet fjernes, før det spredes. Rengør bagefter med støvsuger i klasse H eller vand i stedet for kost og trykluft, og brug først værnemidler, når støvet ikke kan fjernes på anden måde. Det er rækkefølgen for støv på arbejdspladsen, uanset om du sidder på kontor, står i et værksted eller arbejder på en byggeplads. Guiden hjælper dig med at finde kilden og vælge de første tiltag. Den vurderer ikke dit helbred.
Hvor kommer støvet fra?
Støv har sjældent én årsag. Gå en runde og notér, hvor du ser støv lægge sig, hvornår det er værst, og hvilken opgave der foregår lige da. Tabellen viser de typiske kilder og det første, man kan gøre ved dem.
| Arbejdssted | Typiske kilder | Første greb |
|---|---|---|
| Kontor | Støv fra gulv, overflader og filtre; renovering i nærheden | Rengøring, der fjerner støv i stedet for at hvirvle det op; tjek af filtre og ventilation |
| Værksted | Slibning, saning, fræsning, boring | Sug på maskinen; rengøring uden kost og trykluft |
| Byggeplads | Skæring og boring i sten, beton og træ; håndtering af isolering | Sug på værktøjet; afskærmning af opgaven; værnemidler, hvis støvet ikke kan fjernes |
| Hjemmearbejdsplads | Støv fra rummet og fra nærliggende håndværk | Rengøring og udluftning; hold støvende arbejde væk fra arbejdsrummet |
Støv er ikke bare støv. Nogle materialer kræver mere forsigtighed end andre. Mineraluld frigiver for eksempel fibre som støv, når den skæres eller håndteres, skriver Arbejdstilsynet. Hvor alvorligt et bestemt støv er, afhænger af materialet og af, hvor meget og hvor længe man udsættes for det. Det hører hjemme i arbejdspladsens risikovurdering, ikke i et gæt fra gulvet.
Sådan afgør du, om støvet er et problem på din arbejdsplads
Du kan ikke måle dig frem til en sundhedsvurdering, men du kan afklare, hvad der foregår. Stil dig selv disse spørgsmål:
- Hvilket materiale bliver bearbejdet, og er det skadeligt at få i luftvejene? Spørg leverandøren, og læs arbejdspladsens risikovurdering.
- Foregår støvningen kun under bestemte opgaver, eller hele dagen?
- Er der sug på maskinen, og virker det? Sidder slanger, filtre og poser, som de skal?
- Hvem andre end den, der arbejder med maskinen, står i støvet?
- Hvordan bliver der gjort rent bagefter?
Skriv svarene ned med dato og opgave. Notaterne er nyttige, når du skal tage emnet op med din arbejdsmiljørepræsentant eller leder.
Tag støvet ved kilden, før du tænker på værnemidler
Arbejdstilsynet anbefaler at sætte sug på maskinerne, inden du saver, skærer, fræser, borer eller sliber, så støvet fjernes så tæt på udviklingsstedet som muligt. Det er det vigtigste greb, fordi støvet så aldrig når at brede sig i rummet.
På faste arbejdssteder gælder der også en pligt for arbejdsgiveren: Ifølge Arbejdstilsynets side om ventilation skal arbejdsgiveren så vidt muligt etablere procesudsugning, der hvor luftforureningen bliver udviklet. Står der en slibemaskine eller en savbænk uden udsugning, er det et spørgsmål, du kan stille.
Rengøring, der ikke sender støvet rundt igen
Arbejdstilsynet anbefaler at rengøre efter støvende arbejde med støvsuger i klasse H eller vand, ikke med kost eller trykluft. Kost og trykluft løfter støvet op i luften, hvor man så indånder det. Har værkstedet kun en almindelig støvsuger, er det værd at spørge, om den kan bruges til det støv, I har.
Et tænkt eksempel: værkstedet med slibemaskinen
Eksemplet er sitets eget og opdigtet, ligesom antallet af ansatte. Et lille værksted har tre ansatte. Den ene sliber emner af hver dag, og støvet lægger sig på hylder og værktøj. Resten af holdet fejer af med kost om fredagen.
Gennemgangen viser, at slibemaskinen ikke har sug, og at støvet er værst, mens slibningen står på. Rækkefølgen bliver derfor: først at få sug på maskinen, så at skifte kosten ud med en støvsuger, der passer til støvet, og til sidst at spørge, om der stadig er behov for åndedrætsværn under slibningen. Værnemidlet bliver det sidste led, ikke det første.
Hvornår kommer værnemidlerne ind?
Værnemidler er til de situationer, hvor støvet ikke kan fjernes ved kilden, eller hvor det kun lader sig gøre delvist. De beskytter kun den, der bærer dem, og de virker kun, hvis de passer og bruges rigtigt. Det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at der stilles passende værnemidler til rådighed. Hvem der betaler for hvad, skal du afklare på din arbejdsplads.
Er du i tvivl om, hvilken type du skal læse om først, kan du bruge værktøjet til at vælge værnemiddel. Det er et sted at starte, ikke en erstatning for risikovurderingen. Grundbegreberne står i Hvad er personlige værnemidler, og hvem skal levere dem?. Arbejder du med glasuld eller stenuld, finder du mere i guiden om værnemidler ved isolering. Du kan også se de enkelte typer, for eksempel filtrerende halvmaske og halvmaske med udskifteligt filter.
Når du skal købe sug, støvsuger eller maske
Priserne varierer meget med udstyr og opgave, så indhent tilbud i stedet for at stole på et løst tal. Det er mere afgørende at kunne stille de rigtige spørgsmål:
- Sug: Passer det til netop din maskine, og kan leverandøren bekræfte det? Et sug, der ikke slutter tæt, fjerner mindre støv.
- Støvsuger: Er den beregnet til det støv, du arbejder med, og i den klasse, Arbejdstilsynet nævner? Hvem tømmer og skifter filter, og hvordan sker det uden at hvirvle støv op?
- Maske: Er den beregnet til støv, og passer den til dit ansigt? Et værnemiddel, der sidder skævt eller ubehageligt, bliver ikke brugt.
- Drift: Hvad koster filtre, poser og udskiftning løbende?
Når du skal have fagfolk eller myndighed ind
Guiden dækker ikke sundhedsspørgsmål, grænseværdier for bestemte støvtyper eller konkrete sager. Hvad der gælder for dig, afhænger af materiale, opgave og arbejdssted.
- Har du symptomer, du sætter i forbindelse med arbejdet, så tal med din læge. Guiden kan ikke vurdere, om støvet har påvirket dig.
- Skal du vide, om en konkret mængde støv er for meget, så bed arbejdsmiljørepræsentanten, sikkerhedsgruppen eller en arbejdsmiljørådgiver om en vurdering. Grænseværdier ændrer sig, så slå aktuelle tal op hos Arbejdstilsynet.
- Mistænker du, at materialet er gammelt, forurenet eller kan indeholde asbest, så stop opgaven og kontakt fagfolk. Følg myndighedernes regler.
- Bliver problemet ved, selv om du har taget det op internt, kan du kontakte Arbejdstilsynet.
- Arbejder du hjemme, er der måske ingen arbejdsmiljøorganisation ved siden af. Hold støvende opgaver uden for arbejdsrummet, og spørg din arbejdsgiver, hvis opgaven er en del af dit job.
Om indeklimaet på kontoret mere generelt kan du læse i Krav til indeklima på kontoret. Flere guider om emnet står på siden om støv og værnemidler.
Spørgsmål om støv på arbejdspladsen
Er kontorstøv farligt?
Det kan guiden ikke svare på. Den kan hjælpe dig med at finde kilden og få støvet fjernet. Er du bekymret for din egen situation, så tal med din læge og med arbejdsmiljørepræsentanten.
Kan jeg bare feje eller blæse støvet væk?
Det anbefaler Arbejdstilsynet ikke. Kost og trykluft hvirvler støvet op. Brug støvsuger i klasse H eller vand i stedet.
Skal jeg altid have maske på, når jeg arbejder med noget støvende?
Ikke som første løsning. Først skal støvet så vidt muligt fjernes ved kilden, for eksempel med sug på maskinen. Værnemidler kommer ind, når det ikke er nok. Hvilken type der passer, afhænger af opgaven og af risikovurderingen.
Hvem skal jeg tale med først?
Start med din arbejdsmiljørepræsentant eller din leder, og tag dine notater med: hvilken opgave, hvilket materiale, hvornår og hvor længe. Hjælper det ikke, er Arbejdstilsynet næste instans.