Personlige værnemidler er udstyr, som den enkelte medarbejder bærer for at beskytte sig mod en påvirkning i arbejdet, for eksempel støj, støv, kemi eller skarpe emner. Det er arbejdsgiverens ansvar at stille passende værnemidler til rådighed og sikre, at de bruges korrekt. Det skriver Arbejdstilsynet. Som medarbejder kan du derfor forvente, at virksomheden vurderer, hvad du har brug for, leverer det, og viser dig, hvordan det bruges. Hvem der betaler for hvad, er et andet spørgsmål, som afsnittet om ansvar kommer ind på.
Hvad er personlige værnemidler i praksis?
Et personligt værnemiddel beskytter kun den, der bærer det. Det adskiller sig fra tiltag, der virker for alle i rummet, som udsugning, afskærmning eller lyddæmpning. Værnemidler er derfor ofte det sidste led. Man ser først på, om påvirkningen kan fjernes eller begrænses ved kilden, og bruger værnemidlet, hvor der stadig er behov. Hvordan man begrænser støv ved kilden, står i guiden om støv på arbejdspladsen.
Et værnemiddel hjælper kun, hvis det passer til den påvirkning, du udsættes for, passer til dig, og bliver brugt rigtigt. Et høreværn, der sidder løst, og en støvmaske, der ikke slutter tæt, beskytter dårligere end forventet, selv om de ser rigtige ud.
Typer, du oftest møder, og hvad de beskytter mod
Arbejdstilsynet nævner åndedrætsværn, handsker, høreværn og briller som eksempler. Tabellen giver et overblik. En samlet gennemgang finder du under værnemidlerne: typerne du kan møde på arbejdet.
| Type | Beskytter typisk | Relevant ved | Læs mere |
|---|---|---|---|
| Høreværn | Ørerne | Støjende maskiner og værktøj | Ørepropper, kapselhøreværn |
| Åndedrætsværn | Luftvejene | Støv, dampe, fibre | Filtrerende halvmaske, halvmaske med filter |
| Handsker | Hænderne | Kemi, skarpe emner, irriterende materialer | Beskyttelseshandsker |
| Briller og ansigtsskærm | Øjne og ansigt | Partikler, stænk, flyvende emner | Beskyttelsesbriller, ansigtsskærm |
| Beskyttelsesdragt | Hud og tøj | Støv, stænk, snavsende arbejde | Beskyttelsesdragt |
Hvilken type der er rigtig, afhænger af opgaven. Har du ikke styr på, hvor du skal starte, kan du bruge værktøjet Hvilket værnemiddel skal du læse om først?. Det peger på en type, du kan læse videre om, men erstatter ikke arbejdspladsens risikovurdering.
Hvem skal levere dem, og hvem betaler?
Arbejdsgiveren har ansvaret. Det omfatter både at stille passende værnemidler til rådighed og at sikre, at de bruges korrekt. Ansvaret ligger altså ikke hos medarbejderen, der selv skal gætte, hvad der skal bruges. Det er heller ikke opfyldt, fordi en kasse handsker ligger et sted på lageret.
Ved kemi er der et forudgående skridt. Arbejdstilsynet skriver, at arbejdsgiveren skal gennemføre en kemisk risikovurdering, inden det kan afgøres, om medarbejderne har brug for personlige værnemidler. Valget bygger altså på en vurdering af arbejdet.
Ved støj gælder det samme princip. Arbejdstilsynet skriver, at høreværn skal være tilgængelige og passe til den enkelte medarbejder. Hvornår høreværn skal stilles til rådighed, afhænger af støjniveauet. De aktuelle grænser skal du slå op hos Arbejdstilsynet, og de er samlet i guiden om regler for støj på arbejdspladsen.
Om udgiften til alle typer udstyr er arbejdsgiverens, siger de kilder, guiden bygger på, ikke noget om. Det gælder især arbejdsbeklædning og sikkerhedssko, hvor der kan være aftaler om fordeling. Spørg derfor din leder, sikkerhedsgruppen eller overenskomstparterne, og få svaret skriftligt.
Et tænkt forløb fra et lille værksted
Eksemplet er sitets eget og opdigtet, ligesom antallet af personer. Det skal kun vise rækkefølgen.
Et snedkerværksted har fire ansatte. En af dem klager over støv fra slibning og over, at høreværnet klemmer. Ejeren går ikke bare ud og køber flere masker. Først finder han ud af, hvilke opgaver der giver støv og støj, og om kilden kan begrænses med udsugning eller ændret arbejdsgang. Derefter vælger han værnemidler til det, der er tilbage. Han lader de ansatte prøve forskellige modeller og tjekker, at de passer. Til sidst viser han dem, hvordan udstyret tages på, og aftaler, hvor det opbevares, og hvem der skifter slidt udstyr. Resultatet er, at medarbejderen får høreværn, der sidder rigtigt, og at slibestøvet begrænses, før masken kommer på.
Når du skal vælge eller bestille: hvad du ser efter
- Passer det til opgaven? Spørg, hvilken påvirkning udstyret er valgt til, og hvem der har vurderet det. Der skal ligge en risikovurdering bag.
- Passer det til dig? Ansigtsform, hovedstørrelse og brug af briller har betydning. Prøv udstyret på, mens du laver opgaven.
- Kan du bruge det en hel arbejdsdag? Udstyr, der gnaver, sveder eller giver tryk, bliver let taget af.
- Kan det kombineres? Briller, åndedrætsværn og høreværn skal ofte bruges samtidig og må ikke genere hinanden.
- Hvem vedligeholder det? Slidt, beskidt eller beskadiget udstyr beskytter dårligere. Aftal, hvem der tjekker og udskifter det.
Hvad udstyret koster, afhænger af type, kvalitet og antal. Guiden nævner derfor ingen priser. Er du selvstændig uden ansatte, må du selv vurdere, hvad opgaven kræver, og kan bruge samme tjekliste.
Oplever du støj, støv eller indeklimaproblemer, som værnemidler ikke løser, kan en arbejdsmiljørådgiver eller bedriftssundhedstjeneste være værd at hente ind. Tag problemet op i APV’en, så det kommer på dagsordenen, og bed om rådgivning, hvis virksomheden ikke selv kan vurdere det.
Det afhænger af din arbejdsplads
Guiden forklarer begrebet og ansvarsfordelingen i almindeligt arbejdsmiljø. Den kan ikke afgøre, hvilket værnemiddel netop din opgave kræver, eller om dit nuværende udstyr er godt nok. Det kræver en vurdering af arbejdet, materialerne og omgivelserne. Beder arbejdsgiveren dig arbejde uden udstyr, du mener at have brug for, kan du kontakte arbejdsmiljørepræsentanten eller sikkerhedsgruppen. Hjælper det ikke, kan du kontakte Arbejdstilsynet.
Guiden dækker ikke grænseværdier, konkrete produktvalg, smittebeskyttelse i sundhedssektoren eller juridisk rådgivning i konkrete sager. Har du symptomer, du mistænker kommer fra arbejdet, skal du tale med din læge. Bliver du i tvivl om isoleringsmaterialer, kan du læse værnemidler til isolering. Hvordan sitet arbejder med kilder, står under sådan arbejder vi.
Spørgsmål om personlige værnemidler
Er arbejdstøj og sikkerhedssko også personlige værnemidler?
Det kan de være, hvis de beskytter mod en bestemt påvirkning i arbejdet. Hvor grænsen går, og hvordan udgiften fordeles, siger guidens kilder ikke noget om. Spørg arbejdsgiveren, sikkerhedsgruppen eller Arbejdstilsynet.
Må jeg selv vælge mine værnemidler?
Arbejdsgiveren skal stille passende værnemidler til rådighed. Du kan og bør sige til, hvis udstyret ikke passer, eller hvis du ikke kan bruge det til opgaven. Valget bør bygge på en vurdering af arbejdet og ikke kun på personlig præference.
Er det nok, at værnemidlerne ligger på lageret?
Nej. Ansvaret omfatter også, at de bruges korrekt, og for høreværns vedkommende, at de passer til den enkelte medarbejder. Instruktion og opfølgning hører med.
Hvor starter jeg, hvis jeg er i tvivl om, hvad jeg har brug for?
Start med at beskrive din opgave og påvirkningen: støj, støv, kemi eller noget fjerde. Brug derefter værktøjet Hvilket værnemiddel skal du læse om først? og tag resultatet med til en samtale med din leder eller arbejdsmiljørepræsentant.